Produktions teknolog

Vacancy Closed

Full time

13.01.2023

Banke ApS søger en dygtig produktions teknolog, som brænder for at være det tekniske bindeled mellem R&D, logistik og produktion.

Du får et spændende og varieret job, hvor du er med fra starten ved nyudvikling, hvor du sikrer den daglige drift i produktionen, og hvor du er den, der har overblikket over vores produkter og at de produceres efter standarder, du er med til at sætte.

Vores Head of Production and Supply Chain, som du rapporterer ind til, har startet funktionen op, så den i dag fungerer som en velintegreret del af virksomheden. Der er dog stadig mange spændende tiltag indenfor området, som bliver en stor del af dine kommende opgaver. Derfor er det vigtigt at du har en væsentlig portion af erfaring med i bagagen, så du, efter en god introduktion, kan udfylde en selvstændig position, hvor du bygger op samtidig med, at du aflaster.

I hverdagen kommer du til at varetage opgaver som:
Produktionsforberedelse og planlægning, samt behandling af interne produktionsordre
Udarbejdelse, vedligeholdelse og optimering af styklister og ruter i MS Dynamics Navision
Definere hierarki for nye produkter (niveauer og delsamlinger)
Udarbejde og vedligeholde produktionsdokumentation
Løbende kvalitetsforbedringer
Behandle leverandørafvigelser i samarbejde med indkøb

Derudover bliver du ”go-to-personen” for produktionen i forbindelse med teknisk support.

Vi søger en kandidat, der trives med at være sparringspartner for ledelsen samtidig med, at du sikrer, at vores operationelle niveau bliver strømlinet og effektiv – i en dokumenteret proces.

Du sidder sandsynligvis i en lignende stilling i en ordreproducerende virksomhed, og har har en faglig baggrund som produktionsteknolog, teknisk assistent, PTA-assistent el.lign.

Som person er du kendetegnet ved at være struktureret, inddragende og kvalitetsbevidst. Samtidig er det vigtigt, du er pragmatisk i din opgavetilgang og god til at vurdere, hvornår noget er ”godt nok”.

I arbejdet skal du anvende både dansk og engelsk på daglig basis, hvorfor et højt niveau er vigtigt. Derudover vil det være en fordel, hvis du også behersker tysk i skrift og tale.

For den rette kandidat vil der være gode udviklingsmuligheder i virksomheden.