Head of Finance

Vacancy Closed

Full time, hybrid is possible

29.09.2022

Som Head of Finance får du ansvaret for økonomi og IT og du leder bogholderiet, som er out-sourced. Du kommer til at indgå i virksomhedens ledelse og får reference til den administrerende direktør. Du vil være en vigtig og central spiller i selskabets ledergruppe. Med dig har du stærke personlige egenskaber, og så har du har styr på det økonomiske håndværk, du elsker tal, driftsikker regnskabsudarbejdelse og solid økonomistyring. 

Dine ansvarsområder
Dine spændende og varierende opgaver omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af månedsrapportering og andre løbende rapporteringer.
  • Udføre diverse business controlling, herunder likviditets- og risikostyring.
  • Ansvarlig for budgetprocessen, samt udarbejdelse heraf ligesom eventuelle forecasts.
  • Udarbejdelse af forretnings planer og simuleringer.
  • Sikre effektivisering og automatisering af arbejdsgange og leverancer.
  • Løbende sparring med den øvrige ledelse og dine kollegaer i koncernen om forretningsudvikling og drift.
  • Sikre selskabets debitor-udestående, samt kreditvurderinger.
  • Diverse afstemninger, moms, skat m.v. samt kontakt til relevante samarbejdspartnere.
  • Sikre at fakturering er korrekt og effektiv.
  • Kontakt til forsikring, revisor, bank og myndigheder.
  • Opfølgning af afrapportering af offentligt støttede udviklingsprojekter.

Din baggrund
Du er muligvis i dag controller med ambitioner om mere ansvar eller du er allerede nu i en lignende stilling. Sidder du i dag som revisor og ønsker at komme på den anden side af bordet, så er du også interessant for os. Det er vigtigt at du som nøglespiller på holdet prioriterer samarbejdet med resten af organisationen. Vi sætter stor pris på høj faglighed, ærlighed og integritet og din personlighed tillægges derfor stor værdi i ansættelsen.

Derudover er det vigtigt at:

  • Du er stærk i det basale regnskab og trives godt med at være hands-on på opgaverne i hverdagen. Dit medfødte DNA er struktur, grundig, pligtopfyldende og med systematisk tilgang, hvor opfølgning, eksekvering og at være selvkørende er helt naturligt. Vores ERP-system er NAV og det er en fordel, hvis du har kendskab til NAV eller lignende ERP-systemer.
  • Du er proaktiv, forandringsparat og forretningsorienteret og medvirker til, at økonomifunktionen på bedst mulig vis understøtter forretningen. Har du erfaring med økonomifunktionen i en ordreproducerende virksomhed, er det en fordel.
  • Du har gode IT- og systemkundskaber, hvilket vi vægter højt, da du bliver virksomhedens IT ansvarlige.
  • Du har en positiv og samarbejdsorienteret personlighed.
  • Du er analytisk stærk, og din arbejdsstil er udviklings- og løsningsorienteret, og dine leverancer kommer i rette tid og er af høj kvalitet, som du sikrer med dit fokus på detaljen.

Vi tilbyder dig
Du får frihed under ansvar, attraktiv lønpakke med pension og sundhedsordning, et godt arbejdsklima med en positiv og uformel omgangstone. Du bliver en af nøglepersonerne i forhold til virksomhedens fortsatte udvikling og får stor indflydelse på din egen hverdag. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Om Banke:
Banke er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedkontor på Als og afdelinger i Ukraine og Spanien. Vi bygger lithium-Ion-batterier og elektro-hydrauliske systemer til tunge køretøjer, og produkterne afsættes i hele Europa. Markedet er umodent og inde i en rivende udvikling, hvilket sætter sit præg på alle dele af virksomheden, som er kendetegnet ved en høj grad af iværksætterånd. Vi er en international virksomhed, og hovedsproget er derfor engelsk.

Banke ApS er i dag markedsleder på E-PTO-markedet, med mere end leverede 400 enheder i EU, 25 medarbejdere og kontorer i 3 lande.

Udover fremstilling af vores standard produktlinje – E-PTO, der har været på markedet siden 2011, investerer virksomheden kraftigt i R&D-området. Banke ApS har de seneste 3 år sat to nye produktlinjer på markedet: Full-electric power-tog og el-chassis-PTP’er. Desuden tilbyder vi tilpassede løsninger til batteripakker mv. Læs mere om os og vores produkter på: www.banke.pro.

Send din ansøgning HER. Vi har ikke mulighed for at modtage ansøgning via mail.