Banke ApS styrker kunde-fokus med to nye Maskinmestre til produktudvikling
Ovenpå to år med stilstand, er markedet for elektriske arbejdskøretøjer i kraftig vækst, og Banke ApS. vokser med.
Vi har derfor ansat to nyuddannede maskinmestre, som skal hjælpe med at videreudvikle vores produktportefølje og skabe kundetilpassede løsninger.
Rasmus Jensen har netop taget en flot eksamen fra maskinmesteruddannelsen i Fredericia, og flytter til Sønderborg for at tiltræde den nyoprettede stilling. Han kommer til at arbejde med prototypeudvikling, afprøvning og test af nye produkter, ligesom han bliver involveret i kundetilpasninger.
Nicklas Christensen bliver Banke ApS’ nye projekt/product manager. Han får reference til vores kommercielle chef, Janick Cordt-Hansen, når han træder til den 1. december. Nicklas skal arbejde som projektleder og hjælpe til med at definere Banke ApS fremtidige produkt-portefølje. Nicklas Christensen er først udlært elektriker og er netop nu ved at afslutte sin uddannelse fra Aarhus Maskinmesterskole.
Banke ApS’ administrerende direktør Rasmus Banke er yderst tilfreds med firmaets to nyeste medarbejder:
”Jeg er meget glad for at Banke ApS har været i stand til at tiltrække to dygtige maskinmestre til Sønderborg Kommune. Det er et stor skridt fremad for virksomheden, og samtidig bevis for at der er kunder til en maskinmesteruddannelse her i kommunen.”